Selvhjælp


Selvhjælpsgrupper er hverken terapi eller behandling, men et fællesskab der skaber styrke og handlekraft. Det giver netværk til dig lokalt hvor du bor – et netværk som du kan støtte dig til også senere hvis tingene bliver svært. Det er sammenhængskraft og styrke lokalt.

Selvhjælp er en del af mange forskellige organisationers måde at hjælpe på – at hjælpe til at man finder sammen med andre ligesindede og hjælper hinanden ved at samtale om det som er svært eller ved at lave aktiviteter som gør noget godt for en selv – i fællesskaber med andre.

Frivilligcenter Vordingborg bruger også den metode og hjælper dig med at finde et fællesskab til selvhjælp. Dertil har vi også lavet et Socialkompas hvor de tilbud som findes, samles og kan ses på et kort og nær dig.

Vi bruger meget tid på at bygge Socialkompasset op så det vil blive et større og større landkort som du som kaptajn i dit eget liv, kan navigere i.

Selvhjælpsgrupper findes også til unge. Er du ung og mangler du et er vi din Lootbox, så hjælper vi meget gerne med at lave et fællesskab/selvhjælp i samskabelse med dig.

Socialkompas