Vil du starte en forening?


Hvis du er nået frem til at du vil starte en forening, anbefaler vi at du kontakter Vordingborg Kommune, da det er her du får den bedste hjælp. Så vil din forening også blive placeret korrekt hos dem, så I fremover kan låne kommunale lokaler og søge tilskud i de midler som kommunen har til foreninger. Kommunen sender dig også nyhedsbreve om de initiativer de inviterer foreningerne til.

Er du omvendt i tvivl om du overhovedet vil lave en forening, hvilke aktiviteter du vil lave, om du kan finde nogen at lave det sammen og om sådan en forening eksisterer i forvejen i dit område, så kontakt os. Så sparrer vi med dig, udvikler på din ide, finder andre som måske går med samme planer eller gerne vil deltage i det du laver eller som vi kan se, måske vil støtte dit projekt økonomisk.